tirsdag den 6. marts 2007

På vej i Cambodia

Trafikken i Cambodia er meget forskel- lig fra Thailand og Laos. De første 200 km ned gennem Cambodia var ad en helt ny 4-sporet vej og ingen, absolut ingen biler. Jo tættere jeg kom hovedstaden (Phnom Penh) jo smal- lere blev vejen og den tunge og vilde trafik voksede.
I Phnom Penh er det som at køre i radiobiler i Tivoli, når man be- giver sig ud i trafikken - og det gør jeg jo. Der synes kun at eksistere en regel, de små viger for de større. Lastbiler, knallerter, motodup (mc-taxi), tuk-tuk (overdækket mc-taxi) og cyclos (cykel-taxi) og alle andre har alle deres plads i hierarkiet, det er så bare om at vide hvor man selv hører til. Holder man tilbage for den forkerte, så bryder trafikken sammen, og der dyttes kraftigt af synderen.
I bangkok og Vientianne - de 2 andre hovedstæder - var der ingen dytten overhovedet. Både thailænderne og laoterne ser med stor foragt på folk der hidser sig op. Man bliver simpelthen negligeret. Forskellen fortæller måske også om den 'kamp' som tilværelsen og samfundet byder på?
Omkring Phnom Penh var det ren dødskørsel man kunne opleve. Der blev over- halet, trods modkørende trafik, ved hjælp af horn og blinklys.
Ude på landet, går det som regel mere roligt til, men her er trafikken også meget 'tynd', men alligevel skal man være 100% koncentreret når der er trafik i nærheden. Der var trafikken i Thailand og Laos langt mere 'kultiveret'.
Landskabet her i Cambodia har ikke budt på de store variationer, temmeligt fladt med rismarker. De byer jeg kom igennem havde ofte et fælles præg - en vej med huse på begge sider. Stort set alt i byen har sam- me farve som gruset i rabat- ten langs vejen. På kystvejen til Sihanouk Ville, kom jeg til en afveksling, tæt forbi de små byer i mangroven.
Benzinstationen er et kapitel for sig selv. Der er næsten altid en stander med et galleri af colaflasker fyldt med benzin. Så køber man 2 eller 4 litter. Ikke noget med at få fyldt op, så går der klud- der i regn- kabet.
Selv på de 'små' tankstationer er der cigaret-salg. Det er ligesom derhjemme, men du kan ikke få vasket på tankstationen, det klarer andre. 3 store drenge, en halv time med høejtryksspul, afsæbning, skylning og polering, pris 1$!

Ingen kommentarer: