Det er mærkbart at jeg nu er 'langt' fra Jakarta. Yogya er en helt anden slags by - der er også kun 600.000 mennesker i byen - end Jakarta. Den gamle bydel Kreaton, med sultanens palads i midten og omgivet af små og simple huse med velholdte haver foran, har fejet slum og skrald væk. Gaderne er for smalle til intens trafik, så vi/fodgængerene og mc'erne deler vejen, fortorvet mangler. Ingen larmende tuk tuk - de små 3-hjulede ' teksi' med en knallertmotor. Til gengæld var den 3-hjulede cykeltaxa overalt - her lå den forhandlede pris omkring 60 øre for 1 km inde i byen.
Helt uden problemer er byen nu ikke. En sen aftentur gennem byen afslørede hvor de hjemløse overnattede. Fortorvet under arkaderne var godt fyldte, og det var ikke ret mange cykeltaxi'er der ikke havde ejeren sovende på forsædet. Om dagen optræder de som parkeringsvagter, selvbestaltede trafikbetjente - er der en besværlig ind/ud kørsel, anskaffer man sig en fløjte, stikker armen i vejret, stopper trafikken, guider en bil ud på vejen og inkasserer 60 øre for tjenesten. De er mange af den slags, men jeg har opdaget hvordan man kommer forbi dem, det gælder om at vide hvem der er respekt om og her ligger mc-folket højt oppe, navnlig de med store motorcykler.
Nå men videre til Borobudur. Der kunne jeg tilgengæld kravle næsten op til toppen på det store Budhist tempel. Templet er bygget 50 år før det store tempel i Prambanan i det 9. århundrede. 432 Budhafigurer på de nederste terrasser, yderligere 72 helt oppe på toppen, en masse smukke relieffer der fortæller om Budhas lære og tanker.