Ud af Vang Vieng og videre nordpaa. Vejene begynder at blive mere og mere hullede. pludselig dukker store og dybe huller i vejen op, saa det gaelder om at holde oejnene stift rette paa vejen det meste af tiden. Denne gang skulle jeg ikke saa langt ud af byen foer den foerste vejsten dukkede op. 
Der er ingen vejskilte overhovedt, vejsten med rutenr. forekommer indimellem, saa man skal vide hvilket verdenshjoerne man skal hen til, blot for at vaere nogenlunde sikker paa at man er paa rette vej. Det gaar ikke at komme for langt ud af retning, her er rigtig langt mellem benzinpumberne, og jeg er ikke helt sikker paa at det der pumpes op af toenden nu ogsaa kan bruges i min tank. Som du kan se er der 2 farver man kan vaelge imellem, og de kan ikke helt fortaelle mig hvilken jeg skal vaelge. Paa landet er der ingen overhovedet der forstaar et ord af mit engelske. Naa men intet har endnu slaaet de besvaeligheder det var at slippe ud af Bangkok.Tilgengaeld er her utroligt smukt. De sidste 250 km foer Louang Phrabang gik gennem et meget bjergrigt omraade med masser af haarnaale sving og storslaaede udsigter. Turen tog ca. 6 trimer og det bliver man lidt oem af bagi.
Hverdagen har paa den ene side en saer blanding af konstan nye oplevelser, og saa paa den anden en vished om saadan skulle det jo ogsaa vaere, helt som forventet. men alligevel saa er det et virkeligt alternativ til den hjemlige hverdag - herligt som hverdage kan tage sig forskelligt ud.
