Få kilometer inde på Bali slog jeg mig ned i en lille by - Pemuteran - hvor der var et par gode dykkersteder. Ikke siden Thailand havde jeg været i vandet, så det var ved at være et savn. Her på nordkysten prøver man at opbygge nye turistområder som alternativ til det noget 'overrendte' Kuta på den sydlige kyst af Bali. Kuta har stranden bølgerne til surferne og solen. Hertil kommer et utal af barer og natklubber, så stedet tiltrækker de unge der elsker 'dyrehavsbakke kulturen' lidt af den der findes på Koh Pha Ngan (Tailand).
Byen længere mod øst, Lovina, prøvede jeg også, men det var for meget strand og for lidt Bali. Til gengæld var Lovina et godt sted at starte en masse udflugter fra. En tur op langs kysten mod nordøst med flere småbyer ved kysten, særegne templer og så nogle fantastiske ture ind i bjergene. Her var der ikke mange turistbesøg. Små snoede veje med hældninger på op til 25 30% - noget af det var ren rutjebane. At komme op på bjerget og se rismarkerne og udsigten over bjergdalene var ret fantastisk. Det er tydeligt at se hvor vulkanen i tidernes morgen har sendt sine arme af lava hen. 
I dag kører man oppe på toppen af armen og kan så se dalene på hver sin side af vejen. Terrasser med rismarker ligger på bjergskråningerne.Hindureligionen her på Bali askiller sig noget fra de Indiske traditioner. Templerne ligner heller ikke de hindutempler jeg tidligere har vist billeder af. På trods af de mange guder, er det ikke altid nok. Et af de mere spektakulære eksempler stammer fra Pura Maduwe Karang templet, hvor den hollandske kunstner, WOJ Nieuwenkamp, er afbilledt på tempelvægen. Han fik i 1904 fik sendt en cykel ud til Bali, nok den føerste cykel på Bali, som han cyklede rundt på. Det vakte selvfølgelig nogen opsigt hvorfor han da også endte som motiv på tempelvægen og optaget blandt de andre ånder.
Fra Lovina rejste jeg over Bali mellem de 2 vulkaner Gunung Catur og Gunung Pohon. Efterhånden som man kommer op i højderne skifter afgrøderne fra rismarker til udelukkende grøntsager. En af byerne heroppe på de lidt køliger bjergskråninger, var helliget dyrkning af jordbær, og der er sæson hele året.Som jeg næmede mig mit bestemmelssted - Ubud - skiftede byerne karakter. Beboelserne følger ofte den samme arktektur. En gård omgivet af en mur. Indenfor er der bygninger til forskellige formål. Det er alt sammen orienteret i retning mod havet/bjerget. Kigger man indenfor ser det, som billedt på siden her viser, meget romantisk ud.
Her lever familien.Jeg slog mig ned i Ubud - Balis åndelige og kunstneriske centrum - på et lille hotel, der havde udsigt til regnskoven på den anden side af dalen. Ubud ligger oppe i bjergene 20 - 30 km nord for hovedstaden på Bali - Denpasar.
Det var i Ubud de mange kunstner der kom fra Europa og Amerika udviklede der særlige Balinesiske kunst. Byen og omegnen er stadig præget af disse.
