En halv time med båd adskiller Java fra Bali, Så tæt og dog så forskellig, med oceaner af kulturelle afstande mellem de 2 øer. Efter få dage opdagede jeg, at der var mere end religionen til forskel. På Bali er moskeerne få og små hvorimod Hinduismen dyrkes med templer overalt.
Hvert lille samfund har sit eget tempel og dertil kommer alle de små hustempler, som hver familie, med bare en smule respekt for religionen - og det har de fleste her på øen - har etableret foran deres hjem.
Der ofres på lives løs døgnet rundt, ikke bare i templerne men på fortorvet, foran indgangen til butikken samt andre 'vigtige' steder, med små skåle af bananblade dekoreret med blomster, fyldt med kogt ris og en enkelt røgelsepind. Det er tydeligt at der ofres hellere 2 skål ris for meget end en for lidt - sådan bare for at vare på den sikre side og så er der jo mange guder, men ingen profeter til at vejlede. Det hele ender i den store 'skrabsammenbunke' dagen efter, men da forventes det også at 'ånden' har taget essensen af gaven.
Et mere synligt tegn på baliensernes forsøg på at distancere sig fra det øvrige Indonesien, navnlig Java, ses overalt. Langs vejkanten, og ikke kun på Bali, reklameres med 'Bakso Babi'. En meget populær spise som består af kødboler. På trods af navnet 'Babi' (gris) - som jeg tidligere har nævnt så er Bahasa et let forståeligt sprog - er kødet kylling eller ko, af hensyn til det muslimske, men på Bali er det gris. En anden meget populær ret er 'Babi guling' helstegt pattegris - på Bali gør vi det anderledes. Den sidste ret måtte jeg dog anskaffe en ordborg for at kunne oversætte. Det skal være et virkeligt 'turistet' sted før menukortet er oversat til engelsk, i det hele taget er der ikke meget der er skrevet på engelsk. Ethvert barn kan jo lære bahasa så hvorfor ikke også turisterne.
Der versere et sagn hernede om risbønderne der lovede at ofre en gris, hvis det blev en god høst Imidlertid kunne de ikke finde en gris til høsten så man besluttede at plante en ny mark til med ris, inden der blev høstet på den gamle. På den mådeudskød man problemet med at skaffe en gris der kunne ofres. Det er stadig sådan, at en ny mark altid plantes til med ris inden der høstes - går det galt truer en for muslimerne grufuld offergave, nemlig grisen. Man anerogså mange andre steder den underliggende provokation.
Så forstår de at orgnisere privatlivet, ikke noget med at stresse. Deres kalender - den galder kun for balienserne - fortaller hvilke dage det er bedst at udføre forskellige ting på. F.eks. har maj måned 3 dage hvor man kan lave et hul i næsen på en ko, 2 dage til at hugge brænde. Derimod er det nogenlunde fast, at der altid er 10 dage til at dyrke sex. Jeg har hørt at kalenderen er ret udbredt blandt øboerne. Nar jeg finder den på Internettet skal jeg nok lægge et link til kalenderen.
Bali har det hele, som billederne her viser, så er der bjergene, rismarkerne, strandene, templerne og regnskoven. Alt på Bali gror som om det bare står og venter på at blive høstet.Og så smiler balienserne hele tiden og spørger konstant 'hey mister hov are you to day' så kan du enten sige 'very fine', men så skal du indstille dig på at slås for at 'modstå' det købstilbud, af en aller anden art, der altid følger, eller indstille dig på en fed overvægt i din bagage af souvenirs
