mandag den 12. februar 2007

Bønderne i rismarken

På højsletterne mellem bjergene synes risbønderne at leve et liv i udvikling. Det er her knallerten som statussymbol er slået igennem. Selv i en nok så lille by, er der en forhandler med en hel kolonne af nye og skinnende 'cykler'. Rigtige cykler ser man tilgængæld ikke ret meget. Heller ingen vandbøfler der trækker ploven gennem rismarken, det klare den 2-hjulede traktor. Den bruges i utallige andre sammenhænge. Tøffende med det store svinghjul, ser man dem overalt.
Det synes også at være her, at de små bysamfund er organiseret med med skole, et tempel for Budha, fælles mødehus med mere. Det er ligeså tydeligt, når man ser de terrasser rismarkerne er anlagt på, at det er nødvendigt med en høj grad af samarbejde og koordinering navnlig for at få fordelt vandet i de forskellige loder som rismarkerne er delt op i.
De 'hytter' man ser spredt ud over markerne har deres helt egen charme sådan henad aftenstide. Herfra kan man sidde og se hvordan kvæget drives hjem, samtidig med at solen - nej du slipper ikke - temmelig brat forsvinder ned bag bjergkarmen længst ude.

Bjergbønderne

Bønderne i bjergene lever et haardt liv. Det er ofte den fattigste del af befolkningen. Deres århudrede år gamle traditioner for at overleve i bjergene er ikke in i dagens Laos. Dels brænder de skoven af til landbrug med ringe udbytte, og dels driver de 'ulovlig' træhugst. Saten gør ikke noget særligt for at forhindre det og der er opkøber nok til de trær der fældes. En masse grønne NGO'er forsøger at forklare bonden, at han skal lade skoven stå, der en så køn. Men de har svært ved at trænge igennem.
Jeg har læst i en af de engelsk- sprogede lokalaviser - Vientianne Times - en rørende historie om hvordan en bonde der omlagde sin praksis, ganske langsomt, men sikkert fik et overskud så han nu kunne betale for sine børns skole og for familiens sundhed.
Det er tydligt at se, at politik og navnlig den socialistiske ikke spiller en praktisk rolle i dagligdagen. Det der måtte falde af fra fjernsynet kan ikke ha den store betydning for en politisk tilrettelagt udvikling for landet, dertil er der for mange reklamer, soap serier og andet underholdning fra satelitterne.
Når man kører gennem landsbyerne, myldrer det med liv paa vejen. Børn, høns ænder og feks. hende her. De er ikke meget for at flytte sig, så det er ned i hastighed og så zig zagge sig gennem mylderet