På højsletterne mellem bjergene synes risbønderne at leve et liv i udvikling. Det er her knallerten som statussymbol er slået igennem. Selv i en nok så lille by, er der en forhandler med en hel kolonne af nye og skinnende 'cykler'. Rigtige cykler ser man tilgængæld ikke ret meget. Heller ingen vandbøfler der trækker ploven gennem rismarken, det klare den 2-hjulede traktor. Den bruges i utallige andre sammenhænge. Tøffende med det store svinghjul, ser man dem overalt.
Det synes også at være her, at de små bysamfund er organiseret med med skole, et tempel for Budha, fælles mødehus med mere. Det er ligeså tydeligt, når man ser de terrasser rismarkerne er anlagt på, at det er nødvendigt med en høj grad af samarbejde og koordinering navnlig for at få fordelt vandet i de forskellige loder som rismarkerne er delt op i.
De 'hytter' man ser spredt ud over markerne har deres helt egen charme sådan henad aftenstide. Herfra kan man sidde og se hvordan kvæget drives hjem, samtidig med at solen - nej du slipper ikke - temmelig brat forsvinder ned bag bjergkarmen længst ude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar