Sydpå er byerne langs Me Kong tydligvis præget af fransk kolonia- lisme. Der er ikke gjort noget for at vedligeholde eller genopbygge det franske. I dag står 'resterne' tilbage som efterladenskaber fra en svunden tid - Fransk fofald, hvis forfaldet ikke havde indfundet sig alllerede inden franskmændene tog hjem?I det hele taget gør byerne her ikke meget ud af sig selv, for at fremstå som en by man 'bør' have besøgt, i modsætning til f.eks. Luang Prabang. I Tak Hek skulle det, takket være en dansker, være muligt at få kold kartoffelsalat med frikadeller. Det tilbud faldt jeg ikke for, men valgte en salat med alt godt fra Me Kong samt en kold Beerlao.
Vejen videre sydpå fra Vientiane var flad og lige ud, med et ikke særligt afvekslende landskab.
For at få natur, som jeg nu kan lide det, måtte jeg en tur ud på de støvede veje ind i landet. Fra Thak Hek nåede jeg ind i et forunderligt og trolddoms- agtigt bjerg- landskab af limsten.
Stedet er oversået med grotter, men her sprang jeg over. Når laoterne taler om deres grotter, rummer det en vis mystik. Her har jeg tilladt mig at være 'turist' uden at skulle smage på alt hvad der serveres. 
Havde jeg ikke sprunget over adskillige gange var jeg sikkert forblevet i Laos. Landet har virkelig overrasket positivt.
