Lan Xan - landet med millioner af elefanter - er det oprindelig navn på Laos. I dag er der knap så mange. Jeg har set at Asien rummer højst nogle tusinde og det er inklusiv de vilde elefanter.I dagens anledning var det lykkedes at samle godt 40 elefanter.
Det er et imponerende syn at se hele flokken defilere forbi når man ikke stå mere en 1 meter fra 'paraden'. De store dyr har en utrolig orienterings- evne, og sammen med mahut'en er der ingen frygt for at der er en eller anden der skal komme til at træde ved siden af.
Mahut og elefant har et livslangt samarbejde. Efter 40 års samarbejde har de nået deres bedste alder.
I gården ved siden af hvor jeg boede, blev ham her til højre dekoreret i de laotiske farver, alt i mens han stod og tyggede i grenen fra en kokospalme. De store dyr synes at spise konstant. Under hele festivalen kunne man købe 'elefantguf' dvs. 30-40 cm lange bambus stykker som man så rakte frem mod snablen.
Et enkelt bid og et fast greb med snablen så var den 'guf' brækket i 2 stykker og slugt. Selv små bananer kunne den balancere med på snablen.Tursiter fra alle egne var trukket til festivalen og det var ikke kun udlændinge - Laoterne var i stort overtal - så skaren af gæster var mere broget end elefantflokken og det var tydeligt at se hvordan elefanten stadig blev betragtet som et mytisk og mennesket nært beslægtet væsen.
Selvfølgelig er 2 dages festival også trættende for elefanterne.
Der skulle bl.a. demonstreres arbejds- færdigheder, samarbejde mellem elefant og mahut, der blev udpeget en 'årets elefant' og meget mere. Så efter at have bukket og nejet takkede flokken af og overlod gæsterne til sig selv.
