Til tider er det lidt svært at se hvad der er det alternative i modstætning til det 'normale' eller hvad der er ret og vrang. Sådan er det også med Singapore. Det slog mig pludselig på min vej gennem alt deres glas, krom og airconditionering, at jeg manglede lugtene, lydene, farverne og den tropiske varme. Der lugtede for meget af ingenting.Jeg faldt for det lokale varehus her der ikke holder sig tilbage når det gælder et stort navn Aladdin Trading PTE LTD. Det er da til at forstå.
Kigger du godt efter i 'skrotbunken' fra loppemarkedet lige uden for den arabiske bydel, er der objektiver imellem som langt overgår det de sætter foran stadige flere og flere elektroniske megapixel uden at der i øvrigt bliver bedre billeder ud af det.
Gælder det sko er udvalget et lidt andet her i Little India end på Orchard Road, til gengæld er det langt større - den samme model udbydes i mange forskellige farver - jeg ville ikke kunne vælge blandt så mange modeller og farver, stakkels....
Little India er også stedet hvor de hvide dhotier og sarierne i alle regnbuens farver dominere butikker og gadebilledet. Det hele er blandet med lugten fra blomsterkranse af jasminer der er udstillet overalt samt lugten af karry og en hel masse andre krydderrier. Over det hele hænger en ofte tyk tåge fra osende bundter af røgelsespindene akkompagneret af Bollywood musik. Det var selvfølgelig her jeg flyttede ind.
Det var også her jeg fik serveret et måltid mad, hvor et palmeblad på størrelse med en stor dækserviet udgjorde tallerknen.
Chinatown er ikke så meget China mere. Storbyen kræver sit. Lidt simpel turisthandel suppleret med en masse skræddere der på 48 timer kan sy dig en habit med 2 silkeskjorter til næsten ingen penge. Så er udbudet af spisesteder med kinesiske retter ikke til at tælle.
Småt og stort, men det er ikke altid jeg kan se hvad der nu er i den ret jeg får serveret, ejheller smage, der har været for mange variationerne til til at jeg efter- hånden kan holde dem ude fra hinanden.
Den arabiske bydel eller Kampong Glam efter Istana Kampong Glam paladset, har alt hvad man kan ønske sig i sådant et kvarter. Sulyan Mosque, små spisehuse hvor det er tilladt at ryge på vandpiben efter et måltid. Og så alternativet til Chanell og de andre 'lugt mirakler' nemlig de mange forskellige olier med århundrede gamle opskrifter på dufte der med deres lugt giver inspiration og fantasi som i et andet 1001 nats eventyr. Lang tid før du når den lille butik, melder købelysten sig - den slags reklame kan fjernsynet ikke hamle op med.At Singapore virkelig er en cosmos- politisk by bliver man overbevist om med et besøg i Geylang kvarteret med den 'malaysiske landsby' hvor markedet med grøntsager og krydderier dominerer. Malaye
rne hører til 'den oprindelige' befolkning.Den historiske set nyere 'Holland Village' og Bugis fuldender billedet af mangfoldig- heden. Bugis, var det tidligere ægte 'Singapore by night', men er i dag et velfriseret indkøbskvarter med cafeer og biografer, som de unge har taget til sig.
Får jeg tid, skal jeg fortælle om nogle af mine oplevelser i templerne, en fortælling om de mange guder som både taoisterne og hinduerne benytter sig af - dem kan jeg ikke blive træt af. Singapore har kompleteret min efterhånden store samling - af guder.
