En fiskerbåd paa stranden nær Kuta. 4 - 5 hytter på stranden udgør et af de mini- samfund der ligger spredt ud langs kysten her på den sydlige del af Lombok..
Bølgerne på Lombok tiltrækker de rigtige sur- fere. Der var nu ikke så mange af dem. Lombok har siden 2000 urolighederne i Materam og Senggigi, kæmpet for at faa turisterne tilbage. Bomberne i 2002 og 2005 på nabooen Bali har ikke gjort det lettere.
Tilværelsen er simpel og bask for de der har slået sig ned paa stranden som fiskere. Bedst som man tror sig alene, kommer der ofte et 'hello mister' fra en eller anden skyggefuld og godt gemt krog.
Der er mar- kedsdag 2 gange om ugen i Kuta hvor bønder og fiskere kommer for at sælge deres pro- dukter. Lugten af friske grøntsager blander sig med lugten fra de mange friskfangede fisk.
På trods af den ofte baske tilværelse mange af øboerne lever, med tydlige spor i de furede ansigter, møder jeg mange 'smukke' og 'værdige' mennesker. Det er ikke turisme det hele, dertil er jeg kommet for langt væk fra Jakarta.En af de ting der slog mig var den manglende synlighed af islam. Lige saa snart du kommer lidt uden for de støoerre byer er det svæert at se den religiøse kultur og tradition i det offentlige rum. Små moskeer gemt af vejen og få mennesker med traditionelle religiøse symboler i klædedragten. I modsætning til selv mindre byer hvor der kan være op til flere moskeer med tydlige spor af forskellige islamiske traditioner.
Røget fisk er en af de spcialiteter du kan købe paa mar- kedet. Det er, som når vi hjemme holder sammenskudsgilde, alle havde taget deres specialitet med og markedspladsen var fyldt alskens 'hjemmebag' og sære tilbud. Friske peanut, det havde jeg endnu ikke smagt.
