På trods af de fantastiske omgivelser så kan vejene være noget af en prøvelse. Der er meget stor forskel. Nogle er plane som et stuegulv - her opppe i nord mødte jeg et par stykker. De indgår i en forbindelse som er ved at blive anlagt mellem Kina og Thailand gennem Laos.
Hovedvej 13 der slanger sig fra nord i Laos og fortsætter mod syd og skærer sig ned gennem Cambodia, skifter ligeså ofte som landskabet ændre sig. Meget mere end 2 til 250 km kan man ikke tilbage- lægge på en dagstur. I bjergene er gennemsnits- hastigheden ikke meget mere end 40 km/time, men så er der også tid til at nyde udsigten. 
De mest knolede og hullede strækninger er 10 - 15 km/time det mest al- mindelige.På flere strækninger mangler af- mærkningen fuldstændig, og så gælder det om at være sikker på kort og retning. Jeg har endnu ikke mødt et eneste skilt på vej ud eller ind i byen der fortalte at jeg var på rette vej. Nogle steder er der vejsten med angivelse af næste by.
Det er ikke altid det hjælper, dels er der flere af byerne der har 2 navne, og kort og vejsten stemmer ikke altid overens. Nu har jeg et par forskellige kort, så indtil videre er det gået.
Det er yderst sjældent at jeg har måtte vende om, men det er sket at mit vovemod har svigtet. Ganske vist er en bro en bro og bambus et stærkt materiale, men alligevel ...
