Saa er det atter tid til at komme videre. Turen gaar mod sydoest for efter et par dage at slutte i Nong Kai. Byen er graenseby mellem Thailand og Laos. For nogle aar siden blev 'venskabsbroen' over Mekong-floden bygget og er i dag en international graenseovergang.
Uttradit som var foerste stop var noget af en udfordring. Det var svaert at finde et hotel. Der var ingen der rigtigt kunne forklare mig hvor der var et. Jeg endte pa det mest slidte hotel jeg nogensinde har set, og det er ikke saa faa jeg har proevet. Naa men jeg fik dog min nattesoevn og kom videre. Jeg moedte om aftenen en resturantsvaert der forklarede, at der kom ellers en del dansker til byen og paa mit noget forundrede ansigtsudtryk, skyndte han sig at forklare det var for at blive med en Thai pige. Jeg har set en del aldre maend rejse rundt med unge thaipiger, men at de nu ogsaa er begyndt at tage dem med hjem. Deres gode hjerte ma sgu da vaere loebet af med dem.
Paa de mindre veje, og de vaelger jeg hvis det overhovedet er muligt, ligger der en hel raekke smaa bysamfund det ene lige efter det andet. En af de lidt stoerre byer jeg overnattede i - Loei - boed jeg med udsigt og morgenstemning over byen som du kan se her. Inden jeg kom videre, var jeg en tur rundt i byen faar at finde et vaerksted der kunne hjaelp med en knaekket skrue. Det er tilgaengaeld ikke saa svaert, bare man har resten af skruen med, saa gaar resten som en leg. De blev ret imponerede da jeg aabnede for min toolbox forrest paa motorcyklen, og klarede den sidste af arbejdet selv, efter han havde passet skruen til. Jow jow man ka stadig imponere ungdommen.
mandag den 15. januar 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)