mandag den 12. marts 2007

Sihanouk Ville

Sihanouk Ville - turist i byen klik her- har en meget kort historie - den blev anlagt i slutningen af 1950 som havneby, fortrinsvis financieret af amerikanske og franske interesser. Under Vietnamkrigen var byen udskibningshavn for våben til såvel pro- som antiamerikanske interesser i Vietnam.

Byen blev berømt som stedet hvor det sidste slag i Vietnamkrigen blev udkæmpet. Siden er det gået både frem, men mest tilbage med berømmelsen.


I dag har Sihanouk Ville overtaget den rolle som Krong Kep - den ligger ved Kampot ca. 120 km. øst for Sihanpuk Ville, havde for nogle år siden. Stranden og den overkommelige afstand til vandet, har gjort byen til weekend og feriemål for borgerskabet i Phnom Penh og har så efterladt Kep som byen der atter skal prøve at slå sig op som 'strandbyen' for borgerskabhet i Phnom Penh. Så i weewkenden var her fyldt med bedsteborger i byen og på stranden. Så festes der på cambodiansk vis, med mega højt musik på stranden til langt ud på natten - så er det upraktisk at have valgt et guesthouse på stranden som jeg havde gjort.

Byen lider stadig under den udvikling der blev sat i stå med de rødes Khmeers regime. På byens marked sælges alt. på billedet herover har jeg fanget 'skosælgeren' og hans bjerg af brugte sko. natrurligvis kan man også købe frisk frugt m.m.

Det er ikke noget særsyn at møde flokke af kreaturer overalt i gaderne. Selv på vej til stranden skulle jeg ofte kæmpe mig vej gennem en flok græssende og i øvrigt altædende kreaturer. Når jeg kommer kørende gennem byen og må standse fordi en flok er ved at krydse vejen, så har jeg glemt alt om det skulle være en moderne by.....


Victory Beach har den skønneste solnedgang man kan tænke sig. Jeg kom til at tænke på, hvodan kunne jeg dog gelmme det - at jeg slet ikke havde holdt vinterferie, så jeg blev i byen og nød både stranden, vandet, en god bog og så de fleste solnedgange.
Efter et par dages afslapning kørte jeg så videre. På vej ud af byen blev jeg - og alle andre på 2 hjul med motor - standset i en politirazzia. De ville se mit kørekort fra Cambodia!! Det tog mig 20 min. at overbevise 'chefen' om at mit internationale kørerkort også gjaldt i Cambodia. Alle andre - også de mange turister der havde lejet en knallert - måtte pænt aflevere nøglerne til køretøjet og modtage en invitation til et forhindringsløb mellem bødekontor, kørekortkontor, politiets løningskontor og hvad der ellers kunne tænkes af kontorer. Det var lange misundelige blikke der fulgte mig da jeg kørte fra stedet.
Glæden varede ikke så mange timer. på vej ind i Phnom Penh 'overså' jeg et venstresvingsforbud - som alle andre også 'overså'- men jeg måtte slippe 15$ - efter forhandling forstås.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

hej far
Ja hvem kunne ikke tænke sig at nyde stranden...
Men det har godt nok også været fantastisk i Danmark i dag årets første rigtige forårsdag med 16 grader og knald blå himmel... Det er altså heller ikke at kimse af. Udsigten er selvfølgelig en del anderledes, men man må jo nyde det man kan få og det er hermed gjort..
Hilsen Familien på Østerbro

Lars Olsson sagde ...

Sigen, selv om det er dejligt med varmen, så er det jeg allermest sætter pris på i Danmark, de skiftende årstider, og foråret er en af de virkelig skønne årstider.
Du må godt sende et billede af foråret, gerne med Asta som forgrund.
Morfar