Tetebatu - en bjerglandsby

Tetebatu ligger for foden af Rinjani 400 meter oppe i bjergene. Lige så snart du kommer bare lidt op i højden falder tempe- raturen og luft- fugtigheden. Jeg flyttede ind på et hotel, der tidligere havde tjent som privat hjem for en hollandsk familie. Det havde ellers været noget af et herskabshjem.
Nu efter hollænderne var smidt ud af Indonesien, var der ikke så meget der tiltrak hollænderne. Nå men nu tjente det som hotel og tilflugtssted for storbyboerne i weekenden.
En vandretur ud over rismarkerne kræver en med lokalkendskab. Det tager ikke ret lang tid før man enten havner i en blind sti, eller ikke kan komme ned på den næste terrasse. Desuden så elsker saadan en lokalguide at snakke og det passer mig glimrende. Det giver en udvidet baggrundsvidenviden. Tjeneren på hotellet havde etableret kontakten til 'guiden' og ved sådan et arran- gement falder der jo altid lidt kommision af til initiavtageren. Det ved alle og så længe pengene bliver mellem de to, er det en meget direkte form for ulandsbistand. Ingen administrationsomkostninger!!
Risbonden her faldt 'vi' i snak med, dvs. jeg tog billeder medens de delte lidt tobak. Her har man altid lidt tobak i lommen til en 'hjemmeruller' - foruden ris dyrkes her også tobak.
Spredt ud over rismarkerne dukker de små landsbyer op. By er så meget sagt, ofte er det blot nogle få huse der er samlet i nærheden af deres marker. De spredte småbyer ligner den måde bønderne i Danmark havde organiseret sig på, inden jordreformerne.
Måske Lomboks mindste moske, eller retter sagt 'musholla' (et bedehus eller bederum) lå lige for foden af hotellet. Der var ingen minaret, men en 'mihrab' var der ligesom der var mulighed for at foretage de rituelle afvaskning inden bønen. Jeg kunne ikke stå for 'arrangementet' så derfor kom det med.
Mellem udflugterne omkring Tetebtu supplerede jeg min viden, om hvad der iøvrigt foregik i Indonesien, ved at studere The Jakarta Post. Her refererede de fra 'Ombudsman'-rapporten (han hedder sådan), at det atter var politiet der toppede listen over de mest problematiske myndigheder. Politiet syntes det var uretfærdigt, de mente absolut at de havde forbedret sig, men manglede iøvrigt penge for at kunne blive endnu bedre.
Hvis du tror det sidste billede er en solnedgang, så tager du fejl. Endelig lykkedes det mig, efter flere forgæves forsøeg at fange lidt morgenstemning. Jeg er ikke B-menneske så det er ikke derfor det har taget så lang tid.