Senggigi og omegn

Enhver 'turistby' med respekt for sig selv, må også have nogle turist- attraktioner. Senggigi har nogle fantastiske forretninger der sælger 'atikviteter' indsamlet fra landbefolkningen - flere af tingene bruges stadig, men har en århundrede gammel kultur bag sig.
Ellers er der langs hovedgaden et livligt nattemarked med småboder der sælger det sædvanlige souvenirskrammel, en hurtig lun ret samt en håndbajer (til en stor hånd). Byrådet har lige besluttet at boderne skal flyttes om bag et eller andet, de pynter ikke - byens mest fraverige attraktion, de ved ikke hvad de gør.
Så er der kysten nord for Senggigi, den er 'helt vild' flot. En kystvej der snor sig op, ned og rundt om den ene spektakulære udsigt efter den anden. Det er Gili øerne du kan skimte i baggrunden.
Lidt længere inde i landet, dukker den ene lille landsby'- 3 - 4 huse og en moske - op mellem rismarkerne. Det meste transportres rundt i små hestevogne, og markerne bearbejdes stadig med vandbøflerne foran ploven, jov du er kommet tilbage 'fortiden'.
Op i bjergene dukker regnskoven frem og med den, dyrene. Her har jeg fanget et par aber der har slået sig ned langs vejkanten, i håbet om at der er en eller ander der vil tabe en banan. Abeflokkene kan være så store at du har svært ved at komme frem. Ham her på billedet udtrykker på bedste vis den selvbevidsthed der præger flokken.
En hovedstad - Mataram - med enkelte 'turistattraktioner' er der skam også.
Mayura vandpaladset fra 1744 var i tidernes morgen der hvor kongen af Bali havde sin 'højesteret' på Lombok. Et frygteligt slag i 1894 mellem hollænderne og indbyggerne ødelagde det meste af paladset. Det du kan se her er resterne. Stedet har stadig en tempelplads (hindu) der betragtes som hellig. Alt hvad der bare lugter lidt af historie for hinduerne, ophøjes skånselsløst til et helligt sted.
I Mataram mødte jeg en politibetjent der 'fangede' mig i et forbudt venstresving, den eneste betjent jeg havde set i dagevis sad bare der og ventede, andet laver de ikke, venter bare på at en turist ville falde i fælden. Det gjorde jeg. Efter lidt parlementerende slap jeg med en 'bøde' (bidrag til betjentens underhold) til halv pris. Jeg har forlængst lært at de store penge har jeg i en lomme og de små i en anden. Da jeg viste ham mine småpenge troede han ikke på mig, sgu da ikke med den motorcykel!! Der stod for mange $$ på ryggen af mig også er det ikke let at handle.