fredag den 15. juni 2007

Malaysia - back again

Det første besøg i Malaysia var kort, men et brændende ønske om at nå Indonesien, havde tvunget mig mod syd - helt til Singapore. Først Georgtown, så Port Klang ved Kuala Lumpur og sidst Melakka der ale havdee meldt hus forbi, i mit forsøg på at nå Sumatra med min motorcykel Derfor var jeg 'pludselig' landet i Singapore.
Nu var det så atter tid til Malaysia hvorfor jeg allerede næste morgen drog af sted med toget nordpå til Jerantut, halvvejs oppe i Malaysia. Byen er en 'søvning' stationsby, men herfra fik jeg organiseret den videre transport op til Taman Nagara Parken, fik hægtet mig på en gruppe der skulle trekke i junglen allerede fra næste morgen, og selvfølgelig som altid, set mig lidt omkring.
Hvis du kan lide skovens mange grønne farver, de ligeså mange brune i skovbunden, interesserer dig for alle de små dyr der kravler rudt i bunden, kan nøjes med lyden fra de store dyr og ikke er generet af mudret og ufremkomelige stier, så er et jugletrek lige noget for dig. Ovnikøbet tager det under en halv time før du er gennemblødt af sved og man føler sig som et nyt mennesker efter sådan en tur.
Taman Negara eller National Parken som det frit oversat betyder, er verdens ældste jungle - 130 millioner år. Samtidig indeholder parken et af verdens mest komplexe og rige økosystemer med 14.000 forskellige arter af planter og træer. Sydøst Asiens højeste træ - Tualang - vokser også i parken.
Vi overnattede i en af de større grotter, som der, spredt ud over junglen, findes en del af. Loftet i hvælvingen var tæt besat med flagremus og hvad der kravlede på jorden kunne vi ikke se, det var for mørkt. Jo vi var omgivet af naturen på alle sider. En af atraktionerne i parken er bl.a. et 'stisystem' 30 til 45 meter oppe i træerne og 450 metet langt (verdens længste). Lider du ikke af højdeskræk kan du nyde en fantastisk udsigt der hvor Sungai Tembeling gennemskærer junglen.
Der blev også tid til en enkelt 'Night Safari' hvor et tropisk regnvejr 'skjulte' de 'vilde' dyr. En enkelt pipfugl - mor og barn - fangede jeg dog. Efter den tur var der ikke mere tørt tøj og så var den lidt turistet, annonceret med spændende dyr i mørket. Der var nu mere mørke end dyr.

Ingen kommentarer: