Ud på landet op i bjergene

Nu var Jakarta andet og mere end "such a lovely fight" for at komme videre. Mellem alle de mange kontorer - jeg stoppede med at tælle da nr. 25 var rundet - kom jeg i snak med en masse mennesker der var vildt nysgerrige for at få af vide hvor jeg kom fra, hvordan der var i Danmark, om jeg havde børn og om jeg var gift. Til det sidste fulgte ofte spørgssmålet om jeg stadig var gift med dem alle.
Det var kontorfolket, embedsmanden på mange niveauer og det gav alligevel et indblik jeg ellers som turist ikke ville have fået. Nu høster man som man har fortjent og jeg havde jo selv inviteret til fighten så der er ikke så meget at beklage sig over, men ikke desto mindre glædede jeg mig til at slippe ud af Jakarta. 11 dage som turist i Jakartas 90% fugtige tropevarme og det til tider opslidende 'kontor race', havde efterhånden mættet min trang til sære oplevelser. Jeg skulle så hurtigt som muligt, ud af byen og op i bjergene.
1. destination var Cibodas en lille bjerg- landsby 100 km fra Jarkarta.
At slippe ud af Jakarta var ikke så ligetil. De første 70 km var gennem en lang forstad i et trafikkaos, hvor vi - de andre mc'er og mig - skiftevis brugte fortorvet og zig zaggede os gennem uendelige bilkøer, en noget speciel trafikkultur som jeg håber at ha lagt bag mig inden turen går ud ad Vesterbrogade.
Pludselig fosvandt byen, trafikken og bilosen og jeg snoede mig op ad bjerget mellem theplan- tagerne. På vejen op kom jeg gennem flere bjerg-resorts som de med pengebruger som tilflugtssted fra Jakartas støj og os.
Her var ren luft, smuk natur og et hav af blomster overalt. Cibodas som jeg overnattede i, ligger på Gedens Bjerg og fra min seng kunne jeg se solen stå op over bjergdalen. Solopgangsbilleder er desværre ikke så gode som solnedgangen, så udsigten her er taget et par timer efter solopgangen.
Jeg kan godt mærke at over 100 mill. men- nesker bor på Java. Trafikken omkring byerne er tæt og intens. Byerne ligger meget tæt. Bortset fra toppen af vulkanerne, er Java vævet tæt sammen i et netværk af veje.
Ciamis var blot et kort stop - overnatning - med en smuk moske, inden jeg nåede Javas intellektuelle centrum, Yogya eller Yogyakarta som den officielt hedder.