Ubud - en oase i paradis

I 1930'erne bosatte en del euro- pæiske og amerikanske kunstner sig på Bali. De slog sig ned navnlig i og omkring Ubud og det gjorde de nok fordi den dels ligger smukt og dels er her et køligere klima end nede ved kysten. Balinesisk malerkunst blev i den periode stærkt præget af vesterlandsk tænkning og traditioner og man udviklikede en særlig balinesisk malerkunst navnlig hvor motivet var en balikvinde med bar overkrop og kun iført en sarong - sådan gik kvinderne rundt her- nede dengang. I dag er der kun et fåtal af originale malere på Bali. Du kan bestille et sofastykke hvor kunstneren har skitseret billedet, bestemt farverne og så overladt resten af arbejdet til en eller anden kuli. Den salgs og så imitationer af en hver slags flyder Ubud over med, men nu går kvinderne også mere anstændigt klædt.
Derimod produceres der stadig kunsthåndværk i stor stil, lige fra små træskærearbejder til store 'antikke' møbler. Er man faldet for en af de lidt større ting, behøver man ikke frygte overvægt på vejen hjem, det hele kan sendes med skib eller fly lige meget hvor i verden du bor. Se det benyttede jeg mig af og bestilte en hjem- transport af min motorcykel her fra Bali. Så leger jeg backpacker de sidste 14 dage op gennem junglen i Malaysia og slutter på en tropeø med fisk i de mest forunderlige farver og former og koraller som du kun kan se dem filmet i tenichcolor.
Nå tilbage til Ubud. Omegnen er er fyldt med stier mellem rismarkerne og særdeles velegnet til traveture i naturen. Så ligger de små og lidt større oaser ikke langt fra hinanden - også på Bali bor man tæt - hvor en øl af sædvanlig størrelse (lig 2 alm. danske øl) stadig koster mindre end 10 kr. Så under mit besoeg i Ubud fik jeg masser af frisk luft.
Navnlig i Ubud dyrker de den Balinesiske musik for fuld, nej ikke udblæsning for det er fortrinsvis slaginstrumenter der anvendes. Musikken spilles i ensambler - gamelan - eller 'gong'. 'Gong gede' er et stort orkester med op til 40 musikere. Det er foirtrinsvis mænd der deltager i aktiviteten, men kvinder kan også være med. Musikken overleveres fra den ene generation til den anden gennem hyppige sammenspilninger. Overalt i Ubud hører man konstant et eller andet orkester, der øver.
Ud over alt det kunst og kultur er der masser af tilbud i souvenir afdelingen lige fra kurveflet, batik i metermål som skjorter og saronger. De 'gamle' teaterdukker skal handles i de finere butikker, hvor antikviteter af ny og i sjældne tilfælde ældre oprindelse, findes.
Der skal handles, men alligevel slutter handlen med et smil og tak, selv om jeg mente, at jeg denne gang havde været en tand for hård. Jeg nød virkelig opholdet i Ubud.