Min motorcykel

Her på halvvejen er det tid til at gøre status, for det der har været en af grundpillerne i min rejse, nemlig min motorcykel.
Indtil nu har den været en formidabel følgesvend, eller retter det er nu nok nærmere mig, der er følgesvenden. Det er 'hende' der trækker mig rundt til de steder jeg udpeger, villig og uden vrøvl.
Og så er 'hun' billig i drift. På 1 litter benzin kommer vi mellem 35 og 40 km frem og så til en pris af ca 5 - 6 dkr, her i Malaysia dog kun 3 kr, men de har også selv råolien. Giver jeg den virkelig gas stiger benzinforbruget, men så forsvinder udsigten langs landevejen også. Sådan ca. 70 km/time er både behageligt og passer fint til en dagsrejse på max 300 km.
Så skal 'hun', som alle mulige andre, også smøres lidt ind imellem, men da det meste af Sydøstasien kører rundt på to hjul med motor, er det ikke så svært at få organiseret. Mere 'snavset' er det når jeg selv skal justere ventilerne. Det og et par andre nødvendige småting har jeg måtte lærer mig, inden jeg tog hjemmefra.
Turene gennem regnskoven, langs floderne, ud over det 'marsk- flade' rislandskab, storbyernes bilos og de støvede og umulige veje - det sidste hører til de prøvelser der ikke er så mange af - sender landskabet ind gennem alle sanserne. Hertil kommer friheden til at køre hvorhen og hvornår det passer mig... det er et væsentligt element i min natur.
Så er der oplevelserne hvor motor- cyklen stjæler opmærksom- heden og væk- ker beundring. Der bliver diskuteret og kommenteret, kigget på med 'kendermine'. Udvalgte bliver også indviet i, at den er made i China - det vækker lige godt forundring.
Tilbud om en prøvetur bliver ofte afslået med et genert smil. Den er alligevel noget større end deres egen 'racer'. Navnlig pigerne giver åbenlyst udtryk for deres beundring for big motorbike. På mit hotel i Shianouk Ville fik en af pigerne en tur på bagæedet - det var efter kraftig opfor- dring fra drengene at hun spurgte eller retter blev skubbet frem. Hun syntes det var 'oplevelsen' samtidig med at en ny helt blev født i drengenes midte.
På færgen fra Pha Ngan holdt jeg foran en bil med 2 piger - sådan singler i 40'erne. Efter de forsigtigt havde spurgt mig hvor jeg var på vej hen på big motorbike, blev jeg afkrævet mobilnummer og pålagt at kontakte dem. Nå nu er min natur sådan at jeg ikke 'stritter' med den slags menkaniske hestekræfter, så da jeg nåede Kao Sok - du ved naturparken - var mit hoved fyldt med andre udfordringer.