Kuala Lumpur er hovedstaden i Malaysia. Kendt er byen navnlig for de 352 m høje tårne - Petronas Twin Towers - et fantastisk syn af stål og glas. Der er i dag lidt uenighed om hvorvidt de stadig kan betegnes som verdens højeste 'bygning'.
På vej ind i byen blev jeg 'presset' ud af min rute - det er noget af et kunststykke, kan jeg godt sige, både at komme ind til lige den lokalitet jeg nu har udset mig midt i storbyen og så holde trit med trafikken midt i myldertiden samtidig med jeg hele tiden skal huske på, at et højresving er et stort sving og venstre et lille. Jov vi kører stadig i venstre side. Så elsker de forkortelser og det skal man lige vende sig til, navnlig når trafikskiltet f.eks. henviser til KLCC (kuala Lumpur City Center). Nå men jeg var kun ude af kurs indtil jeg atter fik de 2 tårne i sigte, så var den 'hjemme'.
I det hele taget viser Kuala Lumpur's sky- line, at landet både har hi- storie og er et land i udvikling. Sultan Abdul Samad byg- ningen, her til højre, flankerer Dataran Merdaka pladsen - det var herfra Malaysia's uafhængighed blev erklæret i 1957. Der er planer om en stor fest her til august, når 50 årsdagen skal fejres.
Landet har ry for at vaere et gennem-korrupt samfund, men alligevel trives en stor middelklasse og de mange petro-dollar landet får for sin råolie, finder tilsyneladende vej ud i samfundet.
KL Tower med Petronas Twin Towers i baggrunden er her fotograferet gennem mosaikken i National Mosqe, sydøst-asiens største. Moskeen er ret ny, men med tydlige inspirationer fra den mauriske byggetradition. Der var mange spor tilbage fra de moskeer jeg har oplevet i f.eks. Marokko.
Kommunikationstårnet er i øvrigt verdens 4. højeste og udsigten fra obersvationsdækket var helt fantastisk. Under mit besøg i tårnet, skyllede et tropisk regnvejr ind over Kuala Lumpur. Det var fantastisk at se, som regn- vejret 'kravlede' ind over byen.
Kuala Lumpur var den første by på min rejse, hvor islam i den grad dominerede det ofentlige rum. Nu er islam også statsreligionen her i Malaysia, så jeg ville være blevet skuffet hvis den var usynlig. Landet er en sekulær stat, hvor kun få love hviler på religionen. Det sidste er årasagen til evig stridig- heder, mellem de sekulære domstole og de religiøse 'samfund', om, hvor grænsen går mellem den sekulære stat og det religiøse privatliv.
De problemer Thailand kæm- per med i det 'dybe syd' (de 4 sydligeste provinser i Thailand som er muslimsk domi- nerede), forsøger Thailand bl.a. at løse ved at tillade sharia love for meget begrænsede områder. En deputation er sendt til Malaysia for at modtage gode råd fra en muslimsk nabo.
Ellers er der religionsfrihed, og den spænder ret vidt. Inderne i Malaysia kommer fortrinsvis fra sydindien og er overvejende hinduer, kristne eller muslimer. Malayerne er overvejende muslimer, medens kineserne dyrker en form for taoismen og buddhisme, alt sammen blandet med Bomoh eller Shamanisme - en slags åndemagere. Der er sågar politikere der vedgår, at de kan finde på at kontakte deres åndemager inden de træffer vigtige beslutninger. Det er vel ikke mere suspekt end når USA's præsident konfe- rerer med sin gud, inden han træffer vigtige beslutninger. Nå men endelig er der så en pæn gruppe der holder fast i deres natur-religion (animisme). Mer religionsfrihed kan man vel ikke forlange.
Tilbage til Kuala Lumpur, så flyttede jeg ind i Chinatown, jeg elsker simpelthen den del af storbyen hvor 'underskoven' gror. Handelslivet i bydelen er mangfoldigt og altid parat til en hurtig studehandel. Hvad mener du om butikken med alt i lyserødt? Det må da være enhver teenagerpiges drøm og kreditcard af enhver slags er gangbare.
Mærkevare af alle de store mærker sælges til meget for-delagtige priser. En ægte kopi - det vedstår de - af et Rolex til kun 20 kr. En Guchi - jeg er ikke helt sikker på hvordan det staves - til 15 kr. Jeg har hørt at man kan få politiske problemer i Danmark hvis man kommer hjem med sådan en, men de påstår hernede at, man ikke kan se forskel. Desværre er det begrænset hvad jeg har plads til i min bagage, så det er spild af bits og bytes af maile mig en 'ordre'.
Er du sulten så hænger sprøde ænder og kyllinger i øjenhøjde og dufter så herligt. Det er noget andet end en dansk pølsevogn, her kan man da se hvad råvaren består af.
søndag den 15. april 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar