Laoterne

Under turen rundt i Laos, samlede jeg nogle indtryk af laoterne. Børn som voksne man mødte hilste altid med et laotisk subai die (hej). Der var ingen påtrængende atittude over hilsen. Hilste man igen - og det gjorde man - så var det det, men helst så de at jeg også fortalte hvor jeg kom fra. Danmark sagde dem intet det på trods af at Carlsberg er det andet ølmærke i Laos (der er 2). Nu var det begrænset hvor meget vi kunne snakke, deres engelske og franske sprogkundskaber manglede en del. Dialogen var også et savn hos mig.
Ironi og en god joke er de gode for. I en folder om Laos er der flere gode råd om at være turist. Den slutter med insektbid et moskitonet og langebukser forhindre en del bid.... tigerbid navnlig i regnsæsonen er slemt, men man kan altid trøste sig med, at de efterladte kan læse om det i avisen!
Jeg snakkede med en ung fyr der lige var blevet gift, og jeg kunne ikke dy mig for at spørge om de skulle ha tilladelse til giftermålet - han var efter laotiske forhold ret veluddannet, og hun under uddannelse - men det var først efter tilladelse fra begge forældrepar de fik lov. I omtalen af en nyudgiven bog 'Et must for de nygifte' er et af de gode råd, at manden skal holde hjemmet i god stand, og ikke gå ud alene om aftenen, og ikke tage sig en hustru nr. 2! Så er der en statistik om hvor svigfulde mænd kan være.