søndag den 14. januar 2007

Chiang Mai - templer og drager

Chiang Mai er fyldt med templer, flere end der er i Bangkok. De har hver deres historie og arkitektur som virkelig skiller dem ad. Du får kun et enkelt her. Paa nær et enkelt af de mange templer jeg besøgte, var der frygtindgydende drager til at bevogte indgangen, og her er diversiteten endnu større end templerne. De rummer allesammen en gylden Buddha og ham er der ikke saa meget drage over. Det er tydeligt at se thailaendernes respekt for deres religion, hvor det hele foregår i en meget afslappet atmosfære. Tager du dine sko af inden du træder ind, og ikke 'vader' paa dørtrinet så er alle meget velkommne i templet. Skulle du faa lyst til at stifte nærmere bekendskab med religionen, så er der de fleste steder en lille skole hvor udlændinge kan tage kurser fra få uger, til pengepungen er tom.
I det hele taget kan man tage kurser i alt hvad der er værd at beskæftige sig med her i Thailand. Det er lige fra traditionel thaimassage - man kan ikke runde et gadehjøne før der er et nyt massagetilbud, ryg, fødder, oliemassage, og man bliver et nyt og yngre menneske af det, skal jeg hilse og sige. Så er der kurser i thaimadlavning med alle de spicy krydderier der kan tænkes. Jeg er kommet til at bide i en lille flig af noget der løftede låget på hovedet.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej lars

Det er jo helt fantastisk og se, meget flot. Vi bliver helt misundelige. Det må være så fedt.

Ha det rigtig godt kærlig hilsen jens signe og lille asta

Anonym sagde ...

Hej Lars
En dejlig overraskelse at høre fra dig midt i dagens orkan, hvor det fyger med træer,løse gebisser og hjemløse hatte. Billederne på siden er flotte og du beskriver meget levende. Fortæl endelig videre; Vi andre dødelige med hang til stabilitet og sikker indkomst kan jo passende tage med på en kigger og jeg vil glæde mig til jævnligt at følge dine oplevelser. Hvis ellers internettet forefindes i dine luftlag.
Pas godt på dig selv!
Mange hilsner
Inge