Ikke helt slut

Hæng på lidt endnu, der kommer et par overraskelser!!

Bangkok - hello & goodbye

14.250 km på motorcykel, 400 litter benzin og mere end 60 forskellige overnatnings- steder lige fra en grotte i junglen over et simpelt 'home- stay' til et hotel indrettet som et hinduistisk tempel. Fra 35 meter under havets overflade - her lod jeg dog motorcyklen blive på land - til et par tusinde meter over. Med fly, tog, bus, skib, dokar, cidemo, ojek og jeg ved snart ikke hvad.... gennem 6 måneder og nu er det slut, sådan da. Oplevelserne, som selv den livligste fantasi ikke kunne forudsige, vil selvfølgelig fortsat præge mig.
Mit univers er ændret og det må mine omgivelser og dagligdag vænne sig til og leve med.
Jeg ankom sent om aftenen til Bangkok og flyttede ind på 'mit' sædvanlige hotel i Chinatown, hvor der var oprigtig glæde over at gense mig. Hotelværten havde været noget urolig over min tur gennem det 'dybe syd' i Thailand - ugen før jeg ankom til Bangkok var 15 mennesker dræbt af muslimske fanatiker i en af de sydlige provinser. Denne gang fløj jeg hen over baladen, men på nedturen var jeg gennem en af de noget oprørske provinser.
Fik foretaget de sidste indkøb af souvenir's og sagt farvel til at par af mine favoritter. Tændte for BBC News om aftenen.
Blair 'går af' eller retter, går et andet sted hen. Nyheden var vel, at nu gjorde han det endelig. Så var der uro på aktiebørsen på grund af renten. Det sidste var lige så forudsigeligt som, at det regner om sommeren i Danmark. Så var der ikke mere nyt, hvorefter jeg følte mig velforberedt og parat til at træde ud af min eventyrverden og atter deltage i det virkelige liv....
Et farvel er aldrig trist, hvis oplevelserne har været gode og det har de, mættende og berigende. Selvfølgelig er der oplevelser jeg ikke fik med, valg jeg har truffet der sorterede steder fra, eller udeladt overvejelser der kunne ha ført mig andre steder hen, men der er ikke noget jeg har fortrudt - dertil har oplevelserned været for mange - og rejsen har inspireret til nye oplevelser og nye steder der venter på mit besøg.

Pulau Perhentian Besar - en jungle øe

Pulau Perhentian Besar og Kecil er et par øer lidt ude i det Sydkinesiske Hav. Besar betyder 'den store' og Kecil, som du får lov til at gætte dig til, er begge dæket af tyk jungel og så ligger der nogle bugter med det fineste koral sand, det er som sammenpresset mel at træde i, spredt omkring øen. Bortset fra en enkelt stig tværs over Besar, kan man kun komme fra den ene bugt til den anden med taxi-båd. Ingen køre- tøjer over- hovedet, bare junglen, stranden og vandet. Der ligger nogle helt vidunder- lige dykker- steder rundt om øerne, sådan 10 min. sejlads fra hvor du bor - alle hotellerne ligger på stranden. Det er ikke kun udlændinge der 'turister' stedet også malayerne kommer her, ofte i større grupper, for at dykke eller snorkle, hvilket der også er særdeles fine muligheder for. Stranden og vandet behøver ingen reklame. Havtemperaturen ligger på 32 grader, så der er ike megen afkøling at hente her. Den høje temperatur nedsætter sigtbarheden i vandet, så når vi dyker skal du tæt på før du opdager den black dot'tede haj, som var en af de flere gevinster vi altid 'flyder' lige ind i. Flere af nætterne velsignede os med tropiske regnskyl og torden. Et dansk uvejr ville kun være optakten til det, som himlen her luker op for. Det giver vand til junglen og liv til nyg, moskitoer og mange andre stikkende 'sjove' smådyr. Malaysia ligger i et geologisk meget stabilt område hvorfor flere mill. års evulution er gået hen over hovederne på nogle af liguanerne. Nar der så dukker en op kigger den forundret og nysgerrigt på dig. Hvem der er mest underlig at se på, afhænger af hvem der ser.
Der blev også tid til at genlæse den bog jeg havde taget med - Kald det hvad fanden du vil - af den svenske forfatter, Marajaneh Bakhtiari. Hun får på en virkelig elegant måde, spiddet vore fordomme mod 'det fremmede og ukendte'. Læs den før din fætter!!
Her midt i det muslimske højland , lykkedes det mig at finde et lille listigt sted på stranden hvor de serverede grillede rejer med en kold Tiger Beer til. Det er kun rejerne der reklameres for! Til gengæld smitter det lynhurtigt, når den første øl er kommet på bordet. Som du kan se skal der ikke mere end et par borde og stole i sandet til at etablere en 'beach restaurant' med førsteklasses udsigt og fiskeretter. Sådan en resturant reklamerer for sig selv. Den sidste aften efterlod månen et transparent lys over hele stranden - der kunne jeg godt ha' hængt ud et par nætter endnu. Men endnu et skridt min på vej mod Danmark og ud af eventyrland, blev traget næste morgen. Bangkok stod der på flybilletten - det må man godt, bare det ikke er et direkte fly.

Kota Bharu med jungle expres

Se nu var jeg blevet back packer og havde derfor øvet lidt på at ligne en af de garvede Sydøst Asien lonsom travler, så jeg ikke faldt helt igennem. Der er flere kendetegn bl.a. bruger vi myggesprayen som deodorant, til morgenmad forlanger vi altid klæge ris, men hvis der kun serveres bananapancake, gælder det om at komme først til østerssovsen, den står altid på bordet som en anden flaske ketchup. Når vi bevæger os fra et sted til et andet, gælder det om at bruge så mange offentlige transportmidler som muligt.
Derfor fra Kuala Tahan i Taman Negara parken og op til Kota Bharu sejlede jeg ned ad Sungai Tembeling, tog bussen videre til Jerantut. Her ventede jeg et par timer på jungle toget op til Waraf Bharu. Kl. halv ni om aftenen havde jeg en heftig forhandling med en taxichauffør om prisen til Kota Bharu.
Vel installeret gik jeg på jagt efter et kinesisk spisested - det er det eneste sted hvor du kan få en kold øl til maden - resten af byen er temmelig muslimsk. Heldigvis står der i forfatningen at i Malaysia er statsreligiøn Islam, men alle må tro på noget andet, hvilket 40% så gør.
Næste dag - hvor jeg 'turistede' byen - talte jeg med en medarbejder ved statsmosken (Masijd Al-Muhammadi). Mohamad mente ikke Malaysia var en muslimsk stat, dertil var der for megen trosfrihed og for lidt shari-lovgivning. Da religionsfriheden blev drøftet, gik han virkelig til biddet og der når Vagttårnet hos Jehovas vidner, ikke over soklen på minareten ved hans masijd.
Langs hele øst- kysten er det offent- lige rum præget noget mere af det muslimske, end resten af Malaysia. 2 af de nordligste 'stater' holder feks. halv fridag om fredagen og lørdagen helt fri, hvor det meste af Sydøst Asien ellers holder weekend lørdag/søndag.
Jeg var stadig back packer, så efter et par nætter var det atter af sted. Denne gang kun med taxi til Kuala Besut og båd til Pulau Perhentian Besar. Her havnede jeg så på en ø dækket af tæt jungel ude i det Sydkinesiske Hav. Der var dømt dyk og reflektioner her ved slutningen på min rejse.

Malaysia - back again

Det første besøg i Malaysia var kort, men et brændende ønske om at nå Indonesien, havde tvunget mig mod syd - helt til Singapore. Først Georgtown, så Port Klang ved Kuala Lumpur og sidst Melakka der ale havdee meldt hus forbi, i mit forsøg på at nå Sumatra med min motorcykel Derfor var jeg 'pludselig' landet i Singapore.
Nu var det så atter tid til Malaysia hvorfor jeg allerede næste morgen drog af sted med toget nordpå til Jerantut, halvvejs oppe i Malaysia. Byen er en 'søvning' stationsby, men herfra fik jeg organiseret den videre transport op til Taman Nagara Parken, fik hægtet mig på en gruppe der skulle trekke i junglen allerede fra næste morgen, og selvfølgelig som altid, set mig lidt omkring.
Hvis du kan lide skovens mange grønne farver, de ligeså mange brune i skovbunden, interesserer dig for alle de små dyr der kravler rudt i bunden, kan nøjes med lyden fra de store dyr og ikke er generet af mudret og ufremkomelige stier, så er et jugletrek lige noget for dig. Ovnikøbet tager det under en halv time før du er gennemblødt af sved og man føler sig som et nyt mennesker efter sådan en tur.
Taman Negara eller National Parken som det frit oversat betyder, er verdens ældste jungle - 130 millioner år. Samtidig indeholder parken et af verdens mest komplexe og rige økosystemer med 14.000 forskellige arter af planter og træer. Sydøst Asiens højeste træ - Tualang - vokser også i parken.
Vi overnattede i en af de større grotter, som der, spredt ud over junglen, findes en del af. Loftet i hvælvingen var tæt besat med flagremus og hvad der kravlede på jorden kunne vi ikke se, det var for mørkt. Jo vi var omgivet af naturen på alle sider. En af atraktionerne i parken er bl.a. et 'stisystem' 30 til 45 meter oppe i træerne og 450 metet langt (verdens længste). Lider du ikke af højdeskræk kan du nyde en fantastisk udsigt der hvor Sungai Tembeling gennemskærer junglen.
Der blev også tid til en enkelt 'Night Safari' hvor et tropisk regnvejr 'skjulte' de 'vilde' dyr. En enkelt pipfugl - mor og barn - fangede jeg dog. Efter den tur var der ikke mere tørt tøj og så var den lidt turistet, annonceret med spændende dyr i mørket. Der var nu mere mørke end dyr.

Singapore - goodbye

Det blev til et kort gensyn med Singapore og så farvel til en multi 'alt muligt' by. Det blev et velordnet og forudsigeligt besøg. Jeg bostatte mig i Littel India - hvor ellers - fik besøgt moskeen og talt med sekretæren for 'menigheden'. Når de hører at jeg har boøt i Marokko og besøgt flere af de arabiske lande, bliver de meget nysgerrige og åbne. Jeg har fået en bestilling på nogle fotos af moskeerne med tilhørende historie, så det er ikke nok bare at snuse rundt.
Jeg har sat et billed af 'hovedgaden' fra Littel India . Det kvarter rummer en del af Singapores sjæl og har alt det som f.eks. kvarteret omkring Kapital Tover mangler - Kapital Tover, tætter på Jorkim Von And og kønsløshed kan man vel ikke komme?
Det andet billede er ikke en affalds- spand, men derimod en praktisk spand hvor du kan lægge en brændende bøn. Navnlig kineserne (Taoister) kan gå ret kraftigt til den. Hele bøger, hvor de river siderne ud og sætter ild til dem, for derefter at hælde dem ned i spanden. Det kan blive til et anseligt bål, så det mest praktiske er at anbringe spanden uden for huset. I mit stille sind fyrede jeg en bøn af, sådan lidt a la 'gid det var den første dag på min rejse'.
Allerede næste morgen, rejste jeg med toget op til Jerantut i Malaysia. Byen er udgangspunkt for min tur videre op i junglen i Taman Negara parken - det skal nok være et meget detaljeret atlas hvis du skal finde disse navne.

*** Det var skridt nr 2 paa vejen hjem.