Dykkertur i Andaman See

Vi var på havet fra den 2 til den 6 med Manta Queen. Vi skulle dykke ved Similan Islands, Koh Bon, Koh Tachai og Richelieu Rock og øerne har nogle af Thailands bedste dykkersteder. Selv om skibet er af en pæn størrelse, så er det noget af en sejltur.
Stederne havde i flere henseende et meget anderledes 'liv' end det jeg kendte fra Caribien og det Røde Hav, men levede bestemt op til sit ry, betagende og fyldt med oplevelser. Vi sejlede om natten og ankrede så op tæt på en af øerne. Richelieu Rock ligger dog ude i det åbne hav.
14 dyk på få dage er hårdt for kroppen, og de fleste står da også over for et eller flere dyk. Det 'lykkedes' mig at bive dehydreret, så der måtte jeg 'belle' vand - 6 til 8 liter - før jeg atter kunne dykke.
I ventetiden er der så mulig- hed for at nyde de andre smukke op- levelser havet kan give.
Nogle dykker for at finde dyr der ikke er større end det yderste led på en finger, andre går efter hajerne.
Der blev talt meget om djævelrokken eller Manta Ray (engelsk). Jeg har aldrig set dem og var uvidende om deres størrelse, men vidste godt at det ikke var småfisk. Vi så et par stykker i det fjerne, indtil sidste dyk hvor de pludselig var overalt i få meters afstand. Det var fantastisk men prøv at se videoen af djævelrokken her (fylder 74 MB).
Begrebet en underlig fisk får en reel betydning i denne verden. Det er ikke altid til at se hvad der er hoved eller hale på dyret og til tider er det ikke til at se hvad der er koralrev og hvad der er fisk.
Desværre har jeg ikke et undervands- kamerahus der kan bruges til mit fotoapparat, så de 2 fisk og videoen her på siden, har jeg lånt af Chris Kroiss fra Tyskland. Imidlertid blev der under turen produceret en video som jeg på et senere tidspunkt - jeg skal lige hjem til en 'rigtig' computer - vil vise udvalgte klip af. Hav lidt tålmodighed og du vil ikke blive skuffet.
Med en be- sætning på 8 blev der sørget godt for os - både når vi i spredte grup- per dukkede op til hav- overfladen efter et dyk og skulle samles op, eller når vi blev præsenteret for endnu en servering - der var mange.
Det er noget af en oplevelse at være så tæt på thailaenderne som man er på sådan en sejltur. Her over er et par køkkenskrivere i gang hos kokken.
Det var en fantastisk tur, men jeg skal først have samlet nogle kræfter før jeg gentager succesen.

fra øst til vest

Den eneste bilfærge der sejler mellem Kho Tao og fastlandet, er fra Raja . Turen tager nogle timer. Til en afveksling er det en komfotabel måde at komme frem på, selv om færgerne er godt 'slidte'

Land i sigte med limstens- bjergene inde på fastlandet er et ret fantastisk sceneri, set ude fra havet.


Turen til Khao Lak gik gennem Khao Sok nationalpark. Det blev kun til en kort tur ind i parken, idet jeg har planlagt et lidt større besøg, men det bliver på hjemvejen - efter Malaysia og Indonesien passerer jeg parken igen.
Fremme ved Khao Lak, lidt ude på efter- middagen, blev jeg mødt af truende monsunskyer, efterfulgt af et tropisk regnvejr i sådan et par timer. Khao Lak bærer præg af, at stedet blev ramt af tsunamien i dec 2004. Mere end 8.000 mennesker omkom paa vestkysten her i Thailand. Turiststederne er ved at være genopbygget og turismen er så småt på vej tilbage, men ar efter naturkatastrofen, ses overalt.
En solnedgang over Anderman Sea som du kan se her, fik mig til at reflektere over en af naturens underfun- digheder, nemlig, at det ofte er i skøn- heden, at 'ondskaben' gemmer sig?

Koh Tao

Koh Tao er nabo til Koh Pha Ngan. Det tager omtrent en time at sejle over til øen - naar båden går til tiden, hvad den sjældent gør. Tidligere tjente øen som fængsel for politiske fanger.
Det eneste fornuftige man stort set kan foretage sig her på øen, er at snorkle og dykke, så jeg flytted ind på Big Fish, hvor der var alt hvad jeg havde brug for de næste 4 dage - dykkerturene, stranden og tropestemning. Vi tager ud fra stranden om formiddagen, sejler ud til en større båd og finder så et passende sted hvore vi ankrer op.
Efter en kort orientering fra Lis - dive- masteren og nej hun er ikke dansk - om hvad vi kan vente at se på bunden, nogle advarsler om hvad vi gør i nødstilfælde, hvordan vi skal holde sammen, så er det bare om at komme i vandet. En times tid efter er vi samlet på båden til frugt og masser af vand, man dehydrerer temelig meget når man dykker. Så fortsætter vi til et andet sted. Selvfølgelig går der 'kludder' i tingene en gang imellem. Ikke alle er lige erfarne og når så der pludselig dukker en aggresiv Titan Trigger fisk der sgu angriber - jeg var ofret - så kan man godt tænke, men at handle som der står i bogen og med bæst konstant angribende, som der ikke stod noget om i bogen, så gå der let kludder i gruppen.

Den Thailandske Golf

Ko Pha-Ngam, en tropeø i den Thai- landske Golf. Stranden - Haad Rin Nok - sunrise, ligger lige neden for mit hotel- værelse og her tilbringer jeg et par dage.
Nej du slipper ikke. Stranden der ligge på den anden side (Had Rin Nai - ?), rigtig gættet, tilbringer jeg en timestid på, inden

det bliver tid til en middag i byen med gode be- kendte. Vore veje krydsedes lige her midt i Golfen. Først det store seafood bord, med kold hvidvin, og siden hjemmelavet is!
Når nu ø'en er kendt for sine fuldmåne 'rave parties' på stranden, så måtte vi lige runde 'festen' inden den nye dag 'stod op'.

Farvel til Cambodia

Under mit ophold i Siem Reap blev der også tid til andet end kultur og murbrokker. Siem Reap ligger ved søen Tonle Sap - til tider en af Asiens største ferskvandssøer – og er noget af et økologisk vidunder. I tiden med tørke, sådan ca. et et halvt årstid, afvandes søen gennem Tolne Sap Floden, som løber ud i Mekong. Søen skrumper så langsomt ind til 'sølle' 2500 kvadratkm. I regntiden svulmer Mekong floden så meget op, at Tolne Sap Floden nu løber den anden vej og søen vokser til et areal der nu er ca. 5 gange så stort. Fænomenet efterlader et forskelligartet og ekstraordinært rigt liv, både i og ved siden af søen. Mere end 100 for- skellige 'vådfug- learter', over 200 forskellige slags fisk, samt andre dyr med hang til at bosætte sig i mangroveskoven, herunder krokodiller!
Det meget rige sø-liv er også livsgrundlaget for de mennesker der befolker søen/søbredden. Mere end halvdelen af de fisk der spises i Cambodia kommer fra Tolne Sap. En af forudsætningerne for at Angkor voksede op der hvor den nu gjorde, var netop søen og det landbrug med kunstvanding der kunne praksiseres under de helt specielle betingelser, som søen leverer. Da landbrug og fiskeri ikke længere var hovederhvervet, men handel tog over, flyttede hovedstaden for Cambodia til Phnom Penh - der hvor floderne Mekong og Tolne Sap mødes. I harmoni med søens særlige økosystem, har byerne langs søen udviklet sig. 'Flydende' landsbyer, huse på 'stilke' og sære fiskeredskaber. Kampong Khleang ligger sådan ca. 55 km sydøst for Siem Reap. I tørketiden kan man kører hele vejen ud til byen - saa det gjorde jeg.
I regntiden forvandles de sidste 10 km først til et ælte og sidenhen til sø. 30.000 mennesker er samlet i sam- fundet herude, hvor de lever i huse der er 'stilket' i op til 8-10 m. I regntiden stiger vandstanden fra 2 til 1 meter under husene. Det var en sær fornemmelse sådan at gå rundt på 'bunden' af søen og kigge op til husene og jeg var absolut eneste turist.
Siem Reap blev samtidig et farvel til Cambodia, blot skulle jeg 150 km videre mod øst frem til grænsen mellem Cambodia og Thailand, men hvilke 150 km. Vejen frem til Poipet er uden sidestykke det værste jeg har oplevet på turen. Hullet og overstrøet med sten på størrelse med tennisbolde, støvet og uden asfalt, lastbiler der efterlod støvskyer så jeg ikke kunne se en hånd frem for mig. Det tog 6 timer at tilbagelægge de 150 km.
Der er ved- holdende rygter om, at en kommision bliver betalt et ikke nærmere angivet beløb af et 'ukendt' luftfartsselskab for ikke at gøre noget ved vejen. Kun 2 gange 'skred' vejen under mig og jeg er stadig pyntet med et meget blåt mærke på siden af låret. Uden jakke, bukser og styrthjelm var jeg ikke sluppet med de skammer jeg trods alt slap med. Desuden var jeg så gennemrystet, at Bangkok fik fornøjelsen af mig en ekstra dag, så nu er jeg klar til at tage fat på den anden halvdel af min tur - Malaysia og Indonesien.
Min tidsplan ser ud til at holde meget godt. Om 10 dage er det lige 3 måneder siden jeg ankom til Bangkok og holder min beslutning, er jeg nok tilbage i Danmark d. 30 juni?

Angkor og tempelruinerne

Tempelruinerne i Angkor dækker et område på 20x30 km. og Siem Reap ligger midt i det hele. På Khmer betyder Angkor blot en hellig by. I dag er betydningen ændret i retning af 'hovedstad'. Endnu før turismen blev en industri, var et besøg i Ankor et 'must' for de der med repekt, ville kaldes 'berejsete'.
Ankor blev centrum for Khmer-riget og dækkede i sin storhedstid Thailand i vest over Cambodia i midten og sluttede mod øst i Vietnam. Ankor's storhedstid strækker sig over flere hundrede år - sådan fra omkring det 9. til det 13. århundrede. (Husk alle billeder på siden vinder i kvalitet, når du kliker på dem). Verdens største religiøse bygning - Angkor Wat - blev bygget i den periode af Suryavarman II (1112 - 52) til ære for hinduguden Vishnu. Da var Ankor en million-by. På samme tidspunkt var vikingerne slået af marken, for sådan ca. 100 år siden og London en by med 50.000 indbygger.
Omrid- set af de '3 tårne' på Angkor Wat ses overalt her i Cambodia. På mit billed er det imidlertid lykkedes mig at få alle 5 tårne med med. I dag er Angkor er en del af Cambodias sjæl når selv pengesedlerne, den nationale øl, der også hedder Ankor, restauranter og jeg ved ikke hvad, smykker sig med tidliger 'storhed'. Vægreliefferne i templet er rene perler. Prøv at klikke på billedet af de 5 kvinder, zoom ind og se hvor forskellig ansigtstrækkene trods alt er - gad vide hvem der har tænkt hvad, under arbejdet med de mange relieffer?
Ankor Thom og Tha Prohm er 2 andre tempelkomplekser af en anselig størrelse. De er 'bygget' af Jayavarman VII (1181 - 1219) med tilnavnet 'den store tempelbygger'. Religionen i Khmer riget er nu skiftet og Buddha har fået æren for de 2 store tempelkomplekser.
Centrum i Angkor Thom er Bayon templet med de mange kæmpe portrætter hugget ud i sten - nej det er ikke en model hentet fra Legoland som nogle af turistguiderne ynder at sammenligne giganterne med. Se hvordan stenene er individuelt tilhugget så de 'griber ind i hinanden. Lignende byggeteknik har jeg set i Peru i de gamle Inkatempler. Den tanke meldte sig, hvem har lært af hvem? Eller har menneskene i de to verdensdele bare fået den samme ide, uafhængig af hinanden?
Bayon-templet er desuden fyldt med velbevarede vægrelieffer der fortæller om store krige, sågar søslag - måske på søen Tonle Sap. Mellem disse drabelige slag er der beskrivelse af dagliglivet som f.eks. madlavning, fødende kvinde og en hanekamp. Også her, som i mange andre templer i Angkor, ligger 'bjerge' af brikker, som 'verdens største puslespil' og venter på at blive samlet. Selv om der er flere projekter til restaurering aftemplerne, så er der lang vej før de brikker der bare ligger frit fremme, er sat 'på plads'. Så er der alle de sten der endnu ikke gravet fri af junglen.
Ta Prohm inderholder stadig mystikken om de forsvundne tempelruiner i junglen. Som billederne her på siden viser er der nu flere af den slags. Selv om det, navnlig i de mest populære templer, kunne ta' sin tid at få turisterne ud af billedet, så det uopdagede lige var 'afsløret'. De få der ikke kunne humme sig ud af billedet, kan vente sig den elektroniske bort-radering, nå jeg kommer hjem. I samme stil er der her på siden billeder af Ta Som og Prean Khan. Det er ikke snyd, hvis du i nogle af de 'forsvundne tempelruiner' fanger en invitation til en stund med reflektioner. Det blev der også tid til. 3 dage tilbragte jeg derude blandt tidligere storhed og 'murbrokker'.
Religionen i Ankor har vekslet sådan lidt frem og tilbage. De første templer blev bygget til dyrkelse af Hindu-guder, så blev Buddha sat i højsæde (Mahayana Buddhisme).
Hinduismen fik et kortvarigt comeback, inden Buddhismen, men denne gang Theravada Buddihsmen, vendte tilbage. Man har åbenbart også dengang haft lidt problemer med at bestemme, beslutte eller afsløre hvad eller hvem der 'styrer' vores liv og hvordan det skulle styres.
Templernes størrelse har umuliggjort større ændringer hver gang den ene religionen sådan er skiftet ud med en anden. Ofte er arvegodset fra den tidligere religion blev accepteret eller ovnikøbet blevet en del af den 'nye' religion. I Ankor Wat, men også i flere andre Hindu templer, kan man se hvordan templet har undergået en 'mindre' ændring hvorefter de så tjener som Buddhiske templer. F.eks. er der i det centrale tån i Angkor Wat, tilføjet 4 Buddha figurer der hver kigger i hver sin retning. Selv om templet oprindeligt blev bygget som Hindu temple, har templet, siden Buddhismen blev Cambodias dominerende religion (14. århundrede), tjent som 'templet' og gør det som sagt den dag i dag. Det skulle bringe lykke, hvis man 'ofrede' lidt kontanter til alle 4 Buddhaer inden man forlader Angkor!
Imidlertid var det ikke alle overgange fra den ene religion til den anden der forløb uden gnidninger - den religiøse vandalisme er bestem ikke af nyere dato. Under Hinduismen's midlertidige comeback, blev 'ansigtet' i tusinder af Buddha-figurer i Buddhist-templerne 'destrueret'. Et temmelig omfattende destruktivt arbejde! Navnlig Ta Prohm og Preah Khan indeholder grelle eksempler på forandringerne. Dem må du have tilgode til jeg kommer hjem, ligesom de ca. 150 andre billeder jeg ikke har fundet plads til her på siden.
Angkor rummer et utal af større og mindre templer, hvor man kan bruge uger på at gå på opdagelse. Det sidste relief er fra sådan et lille og undseeligt Hindu-tempel – Prasat Kravan. Men går du om bag facaden på templet og kigger ind, afsløeres nogle fantastiske og velbevarede vægrelieffer. Angkor er fyldt med sådanne 'overraskelser'. En rigtige 'hard core tempel ruin elsker' ville måske sige at 3 dage var i underkanten? På den tid kan man ikke skaffe sig det fulde overblik over den/de kultur(er) et så et stort tempelkompleks rummer. Det fik jeg heller ikke, men en oplevelse, og det af den slags jeg havde som mål med rejsen, der vil blive hængende sammen med andre store oplevelser jeg har haft (Italien, Ægypten, Marokko, Peru, Colombia, Guatamala, Mexico....). Og så er der alligevel steder der venter på mit besøgt!